Hvad er yoga egentlig?
Hvorfor skal man gå til yoga? Hvad er yoga godt for? Er der forskel på yoga? Og hvordan vælger man, hvor man skal gå til yoga?
I det følgende vil jeg forsøge at beskrive, hvad yoga er for MIG. Jeg lægger vægt på MIG, fordi du vil kunne finde andre beskrivelser af yoga andre steder.
Yoga er nemlig ikke et stort og samlet system. Det er en lang tradition med mange knopskydninger, og det ser forskelligt ud afhængig af, hvilke øjne der ser, og hvem der formidler yoga.
Hør podcast Dyrk din Sundhed med mig om yoga
Yoga er energiarbejde
For mig er yoga energiarbejde.
Yoga handler om at få prana livets flow eller vores livsenergi til at flyde mere frit.
Yogaen tilbyder en stor, skøn og alsidig værktøjskasse med øvelser, der kan hjælpe med at fjerne de blokeringer og spændinger, der forhindrer prana i at flyde frit. Ved hjælp af åndedrætsøvelser, fysiske bevægelser, yogastillinger, meditation og afspænding kan vi bevæge, flytte, balancere, skrue op og ned for prana.
Og det er netop det, jeg er optaget af i min undervisning i yoga – at arbejde med vores energi.
For mig er min energi nemlig det mest dyrebare jeg har. Jeg skal passe på den for at have det godt, for at kunne være noget for andre og for at kunne være tilstede i livet.
Jeg bruger yogaen til at mærke min energi – er den lav eller høj? Og til at balancere den.
Hvorfor skal man gå til yoga?
Mange af os starter til yoga, fordi vi har ondt i ryggen, spændte skuldre, er stresset, sover dårligt eller har en anden konkret udfordring. Og yoga er formidabel til at adressere både fysiske og psykiske udfordringer.
Yogaøvelserne blødgør, styrker og afspænder nemlig krop og sind på en nænsom måde. Vi opnår velvære og ro med yoga.
Men yogaen har et større potentiale end det. Yoga kan også bruges som en livsvidenskab, som gør dig i stand til at leve livet fra et andet, dybere og mere meningsfuldt sted.
På yogamåtten kan vi nemlig få øje på os selv, vores mønstre og vaner. Vi tager nemlig det hele med på yogamåtten, og hvis vi er vågne, så kan vi få øje på og udfordre den måde, vi møder livet.
Og på den måde kan yoga blive noget vi ikke bare praktiserer på yogamåtten, men en livsanskuelse, der er med os alle vegne og kærligt minder os om, hvad det er vi har brug for, og hvordan vi ønsker at leve vores liv.
Er der forskel på yoga?
Hatha Yoga. Yin Yoga. Vinyasa Yoga. Astanga Yoga. Restorativ Yoga. Flow Yoga. Slow Yoga. Blid Yoga. Power Yoga, Kundalini Yoga, Hot Yoga…. og jeg kunne blive ved.
Der findes et utal af yogaformer i dag. Men hvad er egentlig forskellen? Og er Hatha Yoga f.eks. altid det samme?
Lad mig først understrege, at yoga ikke er en beskyttet titel, så alle kan for det første kalde sig yogalærere – uanset uddannelse og for det andet kan vi kalde noget det samme, selvom det er helt forskelligt.
Så selvom jeg her forsøger at beskrive og indfange de forskellige yogastilarter, så er der stor forskel på, hvad du helt konkret møder og oplever afhængig af underviseren.
Det er ikke en fyldestgørende liste, men MIN beskrivelse af de mere gængse yogaformer, du kan møde.
- Hatha Yoga
Hatha Yoga er den ældste fysiske form for yoga, og det er derfor udgangspunktet for alle de andre yogasformer.
I hatha yoga kombinerer vi det varmende med det kølende – styrke og stræk. Vi laver fysiske yogastillinger – asanas, solhilsner – et flow af stillinger bundet sammen af åndedrættet, åndedrætsøvelse og teknikker – pranayamas, meditation og afspænding.
I den klassiske hatha yoga laver man en stilling efterfulgt af en pause, en ny stilling efterfulgt af en pause osv. Undtagen når vi laver solhilsner.
Hatha Yoga er en god allround praksis, hvor vi får lidt af det hele.
- Blid Yoga / Hensyntagende Yoga
Jeg har selv hold, jeg kalder blid yoga. De har udgangspunkt i hatha yoga, men hvor jeg modificerer og udelader de stillinger og bevægelser, jeg ved er udfordrende for mange. F.eks. er vi stort set aldrig firestående, da mange har noget med knæene. Vi laver heller aldrig hundestræk, da det udfordrer håndleddene osv. Vi er meget liggende, lidt siddende og stående.
Og så er tempoet også langsommere.
Men der er i min blide yoga stadig fokus på både det varmende og kølende, styrkende og strækkende.
- Restorativ Yoga
Restorativ yoga bliver også kaldet Yoga i hvile. Her bruges en masse udstyr til at støtte kroppen, så den kan give slip på spændinger, uro og smerter.
Der er fokus på at åbne og blødgøre kroppen på en blid og nænsom måde og berolige nervesystemet.
Kroppen placeres i en stilling, hvor den hviler i helt op til 20-30 min.
Restorativ yoga er rigtig godt for dig, der er stresset, har brug for ro og hvile og til dig, der har fysiske udfordringer og begrænsninger, som du ønsker at arbejde med på en blid og nænsom måde.
Jeg holder løbende workshops, hvor Restorativ Yoga er omdrejningspunktet gerne kombineret med Yoga Nidra eller Blid Yoga. Jeg har også ofte en restorativ yogastilling med på mine ugentlige hold.
- Yoga Nidra
Yoga Nidra bliver også kaldt yogiens søvn. Liggende i savasana på ryggen, guides du ind i en afspændt vågenhed, og inviteres med på en indre rejse, hvor du både skal sanse kroppen og dit åndedræt, visualisere inde billeder, måske på en drømmerejse mm.
Yoga Nidra er en ældgammel tradition med dybe rødder i yogafilosofien. Det er en praksis med et stort potentiale til både at give mere ro og velvære samt personlig udvikling.
Jeg holder løbende workshops, hvor Yoga Nidra indgår i større eller mindre grad.
- Vinyasa Yoga, Flow Yoga, Power Yoga, bikram yoga (hot yoga) og astanga yoga
Der vil helt sikkert sidde yogalærere og korse sig over, at jeg slår alle disse yogaformer i hartkorn. Men det gør jeg for forståelsens skyld. Jeg er helt med på, at der er individuelle forskelle, men her fokuserer jeg på lighederne som er, at der er tale om mere fysisk krævende yoga.
Her er der fokus på intensitet, styrke og udholdenhed.
Det er altsammen dynamiske yogaformer, hvor der arbejdes i flow, så stillingerne kommer som perler på en snor – ofte forbundet af åndedrættet.
I nogle af de dynamiske yogaformer er det en fast serie af yogastillinger, man møder hver gang.
De dynamiske yogaformer er gode til dig, der ønsker styrke i din yogapraksis.
Jeg har i de fleste af mine yogaklasser, workshops og events elementer af flow med. Min oplevelse er nemlig, at mange kroppe holder af det dynamiske, hvor vi besøger en stilling og slipper den igen.
- Kundalini Yoga
Kundalini yoga er også en dynamisk yogaform, hvor der arbejdes målrettet med at øge flowet af kundalini energien gennem kraftfulde åndedrætsteknikker – pranayamas, mantraer – sætninger, fysiske øvelser og meditation.
Der undervises i faste yogaserier, som har et særligt fokus f.eks. ryggen.
Kundalini yoga er en kraftfuld og dyb yogapraksis og som ofte også opleves som mere spirituel end andre yogaformer.
- Yin Yoga
Yin Yoga er den blide del af Hatha Yogaen. Her er der fokus på stræk i mere eller mindre intens grad afhængig af, hvilken Yin Yoga gren du møder, og den underviser der formidler den. Det handler om at smidiggøre og blødgøre bindevæv, muskler og sener gennem stræk.
Yin Yoga kan være godt for dig, der har brug for en rolig praksis og dig som ønsker at opnå mere smidighed.
- Iyengar Yoga
I Iyengar Yoga er der fokus på teknik, præcision og alignment. At få kroppen placeret korrekt i yogastillingen blandt andet ved hjælp af udstyr. Og Iyengar Yoga har i det hele taget haft stor indflydelse på, at der kom udstyr ind i yogaen.
Undervisningen i Iyengar Yoga er meget detaljeorienteret, så du skal forholde dig til, hvor hver eneste kropsdel er placeret, hvilke muskler der arbejder og afspændes, og denne yogaform træner derfor din kropsbevidsthed og samler dit sind.
Hvordan vælger jeg, hvor jeg skal gå til yoga?
Ja, som du nok kan fornemme, så er yoga lidt af en jungle. Så hvordan vælger man yogaform og sted?
Svaret er for mig, at du skal prøve dig frem. Vær nysgerrig og åben og book yogaklasser indenfor forskellige yogaformer, i forskellige yogastudier og med forskellige yogalærere.
På et tidspunkt så er der noget, der taler til dig, din krop, dit sind og vigtigst til dit hjerte.
Jeg forsøger selv at indfange min egen yoga i ord inden for de gænge yogaformer, men sandheden er, at den efterhånden trækker på alle mulige stilarter, bevægelsesformer, systemer, uddannelser, personlige erfaringer, oplevelser og meget mere.
Så prøv dig frem – og mød yogaen med et åbent sind og hjerte. Den har så meget at byde på og et potentiale til at transformere og udvikle os og vores verden på et dybere plan!
