Yoga Amager

Meditation

Du gør det allerede


Lad mig med det samme slå fast: Du skal hverken være buddistisk munk, yogalærer, en særlig rolig type eller religiøs for at meditere.

Alligevel hører jeg ofte sætninger som disse, når talen falder på meditation:

“ Jeg synes simpelthen, det er så svært at meditere.” eller “Jeg kan ikke finde ud af at meditere.”

Og det får mig til at tænke:

Hvis noget virker svært eller ligefrem umuligt, så er det fordi, vi har en fornemmelse af, at der er noget, vi ikke mestrer, noget vi ikke har lært, eller noget vi ikke føler os gode til.

Og det er egentlig skørt, når vi taler om lige præcis meditation.

Og hvorfor så det?

Jo fordi…. og nu kommer det: Det kan du, og gør du allerede.

Gør hvad? Mediterer!

Vi er allerede altid mediterende.

Det findes allerede i os. Vi skal “bare” få øje på det. Og det er det, der kan være svært.

Det kan være svært at få øje på, dels fordi du ikke har opdaget det endnu, og dels fordi der er noget, der forhindrer dig i at opdage det.

Solen skinner altid bag ved skyerne


Svend Trier – en af vores dygtigste meditationslærere herhjemme forklarer det således:

“Meditation handler om at åbne sig for den stilhed, helhed og glæde, som altid er til stede bag om den mentale støj. Det er ikke et spørgsmål om at tvinge sindet til ro, men om at blive opmærksom på den stilhed, som allerede findes i dybden af ens væren – vores egentlig natur eller sande Selv. Det er solen, der altid skinner, hvad enten der er skyer eller ej. Men jo tykkere skylag, desto mindre trænger solens stråler igennem.”  Yoga som spirituel praksis s. 114 

Det handler altså om at fjerne det, der forhindrer dig i at få øje på stilheden – den mentale støj, men også støjen fra verden omkring dig. 

Og det er det, der kan være svært. 

Verden har aldrig larmet mere, end den gør nu. Vi bliver bombarderet med sanseindtryk hver dag – fra skærme, andre mennesker, butikker, reklamer, trafik, musik, lugt og meget mere. 

Larmen lægger sig som et slør eller et skylag, der forhindrer os i at få øje på og sanse stilheden.

Og det gør det endnu mere aktuelt at sætte sig ned og lukke øjnene for at finde ind til stilheden. 

Nærværsmusklen skal trænes 


Ofte sker der det, når vi sætter os ned og lukker øjnene, at vi får øje på larmen. En mortorvej af tanker farer af sted for vores indre blik. Vi får øje på uroen fysisk og mentalt. Og vi hører pludselig alle verdens lyde omkring os. 

Og så tænker vi – det er nok bare mig, der har det sådan – de andre sidder nok i helt stilhed og zen. Og derfra bliver det nemt at konkludere, at det er fordi, vi er dårlige til at meditere. Men der er tanker, uro og lyde hos os allesammen – nogle gange mere end andre. Evnen til at minimere larmen og få øje på stilhed skal nemlig trænes. 

Svend Trier taler om det som en nærværsmuskel, der skal trænes som alle andre muskler. Vi skal simpelthen øve os i at få øje på stilheden i os. Og øvelse gør mester, som man siger. Og det er lige præcis øvelsen, som forskellige meditaionsteknikker hjælpe os med. 

yogaworkshop stærk kerne

Øvelse: Fokuser på dit åndedræt 


Beslut dig først for, hvor længe de vil bruge på meditationen. Vær realistisk til en start, så det bliver en succes. Start med 3-5-7 min. Så kan du altid sætte tiden op, når du er blevet fortrolig med det. 

  • Sæt et ur på det antal minutter, du har besluttet. 
  • Sæt dig godt til rette, som du nu sidder bedst.
  • Luk dine øjne.
  • Lad opmærksomheden finde dit åndedræt og åndedrættets bevægelse i kroppen.
  • Lad opmærksomheden hvile på åndedrættet.
  • Hver du opdager, at opmærksomheden har fundet noget andet end åndedrættet, så træk den venligt tilbage til åndedrættet igen. 

Måske skal du gøre det 100 gange. Og så gør du bare det. Du træner nærværsmusklen, hver gang du gør det.  

Med tiden bliver det færre gange. 

Vær tålmodig – med tiden bliver det lettere!

God fornøjelse!

Kærligst Maria

Måske er du også interesseret i...

Maria Toronczyk

Yogalærer

Her finder du inspiration til at få lidt mere yoga ind i din hverdag. Det kan være yoga-øvelser, viden om krop og sind eller inspiration til en hverdag med mere velvære og ro. 

God læselyst!

Maria

Mine favoritter
Udforsk
Nyheder

Få inspiration og nyhder fra Yoga Amager direkte i din indbakken.

Nyheder

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få yoganyheder fra Yoga Amager direkte i din indbakke

Tjek dit spamfilter, hvis ikke du modtager en mail fra mig.