Yoga Amager

Sådan får du plus på (energi-)kontoen

Yin og Yang – harmoni og balance


I den kinesiske filosofi møder vi begreberne yin og yang. Dem kender mange af os – især som det lille sort hvide symbol. 

I Kina kaldes symbolet Taiji (Tai Chi). Og det indeholder en fin lille teori om altings sammenhæng. 

Den sorte del af symbolet repræsenterer yin, mens den hvide del af symbolet repræsenterer yang. 

I hver halvdel er der en prik med den modsatte farve, som illustrerer at hver del indeholder noget af den anden, altså at yin indeholder yang og omvendt.  

Helt overordnet symboliserer yin og yang balance mellem to modsætninger:

Yin symboliserer:

  • Mørke
  • Det indre
  • Kulde
  • Nat
  • Blødhed
  • Langsomhed
  • Passiv
  • Feminin
  • Følsom
  • Det stabile
  • mm

Yang symboliserer:

  • Lys
  • Det ydre
  • Varme
  • Dag
  • Hårdhed
  • Hurtighed
  • Energisk
  • Maskulin
  • Alvorlig
  • Det skabende
  • mm

Tilsammen skaber yin og yang harmoni.

Vi har brug for begge dele for at trives og have det godt.

For meget Yin skaber stilstand, blødhed og passivitet. Og for meget Yang skaber for meget stress, hårdhed og aktivitet.

Yin og Yang minder os altså om, at vi skal søge at finde balance i tilværelsen for at leve et liv i ligevægt og harmoni.

yogastudie på Amager

Når vi trækker mere ud, end vi sætter ind


Hos mange af os er der en ubalance mellem disse to poler. Ofte er der for meget Yang – for travlt, for hårdt, for hurtigt.

Vi lever et liv, hvor vi forsømmer den ene halvdel af regnskabet, alt det der fylder kontoen op, alt det indre, det kølende, det bløde, det passive, langsomme og stabile. 

Det skaber ubalance og underskud på kontoen. 

Det kommer til udtryk på mange måder. 

  • Det kan være energetisk, som manglende energi, overskud og træthed. 
  • Det kan være psykisk som f.eks. humørsvingninger, oversensitivitet, Intolerance, vrede, kedafdethed, angst mm
  • Det kan være helt fysisk, som f.eks. fordøjelsesproblemer, hududslæt, hovedpine, vægtforandringer mm 

Når det står på for længe, så kan det føre til mistrivsel, udbrændthed og i værste tilfælde stress og depression. 

Ofte har vi fået et vink eller tre med en vognstang fra kroppen – den reagerer ofte ret hurtigt på det, men nogle af os er ikke så gode til at lytte til den. 

Jeg ved det – for jeg har været der selv!

Sådan skaber du balance på din konto


Yoga er et fantastisk redskab til at skabe balance. Den klassiske hatha yoga indeholder nemlig også både Yin og Yang. Og en typisk hatha yogaklasse vil næsten altid indeholde begge dele. 

Man kan vælge at skrue op for den ene del og ned for den anden, hvis man har brug for det – eller helt udelade Yang-delen – så bliver det ren Yin Yoga eller udelade Yin delen og så bliver det yoga, som kender fra Vinyasa, Flow og Power Yoga  . 

Her får du tre små øvelser, der skaber balance på et energetisk og fysisk plan.

Den ene er en åndedrætsøvelse, den anden er en fysisk øvelse og den tredje en afspænding. Øvelser kan laves hver for sig eller efter hinanden som et lille program.  

Du skal bare bruge en yogamåtte eller et liggeunderlag, evt. et yogapølle/stor pude, et tæppe og evt. en øjenpude.

1. Åndedrætsøvelse

2. Twist 

3. Afspænding 

Måske er du også interesseret i...

Maria Toronczyk

Yogalærer

Her finder du inspiration til at få lidt mere yoga ind i din hverdag. Det kan være yoga-øvelser, viden om krop og sind eller inspiration til en hverdag med mere velvære og ro. 

God læselyst!

Maria

Mine favoritter
Udforsk
Nyheder

Få inspiration og nyhder fra Yoga Amager direkte i din indbakken.