Yoga Amager

Yoga på Amager

Yoga Amager - en yogaoase i byen

Yoga Amager er min lille yogaoase på Amager. Mit yogastudie er beliggende på Ebertsgade 2, 2. sal, 2300 København S. Det er det dejligste lille åndehul midt i byen – tæt på det hele, men med masser af ro, lys og højt til loftet.  Her underviser jeg selv, og så er der også en andre yogalærere mm, der har deres yogahold, workshops og kurser hos mig.

Jeg er uddannet i klassisk Hatha Yoga fra Dansk Yoga, som er en yogaform med fokus på krop, sind og åndedræt. Derudover har jeg uddannelse i restorativ yoga, yoga nidra, yogafilosofi og en hel masse egen praksis. 

Yoga Amager

Yoga som en vej til mere velvære

I min yogaundervisning er der først og fremmest fokus på at opnå mere velvære, ro og overskud – både fysisk og psykisk.

Jeg tror på, at vejen til et godt, langt og lykkeligt liv først og fremmest går gennem mere fysisk og psykisk velvære. Når vi lærer at lytte til kroppen og dens signaler, kan vi mærke, hvad vi har brug for og ikke har brug for – hvad der gør os godt og mindre godt. 

Yoga er en vej til at sætte tempoet ned og begynde at lytte til kroppen, mærke hvordan vi har det, og hvad vi har brug for.

Yoga med nærvær og nysgerrighed

Min stil er let, legende og uhøjtidelig. For mig findes der ikke en “rigtig” måde at gå til yoga på. Jeg er nysgerrig og åben af natur, hvilket jeg bringer med ind i min yogaundervisning, hvor jeg gerne afprøver nye teknikker og stillinger. 

Min undervisning er på en og samme tid fokuseret og afslappet, så der både er plads til ro og fordybelse, men også til leg og grin. Hos mig skal det først og fremmest være rart at komme til yoga.       

Jeg underviser faste ugentlige hold. Du kan se mine hold her 

Jeg laver også løbende workshops og events i forskellige sammenhænge og på forskellige locations. Jeg tidbyder jeg enetimer og firmayoga. Og så laver jeg yogaretreats i Danmark

Yoga Amager

Masser af yoga til dig på Amager

Det får du hos Yoga Amager 

Yoga Amager er et sted, hvor jeg deler min passion for yoga med dig. 

  • Et sted, hvor du kan give dig selv en pause fra hamsterhjulet. 
  • Et sted, hvor du kan få lov til at mærke dig selv for en stund. 
  • Et sted, hvor kroppen er i fokus, og hvor dit hoved måske får en lille pause. 
  • Et sted, hvor du får mulighed for at styrke og smidiggøre din krop på en nænsom og respektfuld måde. 
  • Et sted, hvor du øger din kropsbevidsthed 
  • Og et sted, hvor du måske får øje på dine (u)vaner og typiske handlemønstre. 

Jeg ønsker, at min undervisning skal kunne favne alle – uanset, hvilken krop du kommer med. Uanset dine erfaringer med yoga. 

Det siger mine deltagere

Nyheder

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få yoganyheder fra Yoga Amager direkte i din indbakke

Tjek dit spamfilter, hvis ikke du modtager mail fra mig.