Livet er lidelse. Eller livet er lidelsesfuldt. Punktum!
Det lærer yogafilosofien os.
Det kan lyde dystert. Pessimistisk. Og måske ligefrem meningsløst.
Men budskabet er dybere end det.
Lidelse opstår, når vi er ude af sync med virkeligheden
Budskabet handler om vores forventninger til livet og den diskrepans, der kan være mellem det vi forventer, og sådan som det rent faktisk er.
Og det er netop her lidelsen opstår.
I det små kan det handle om:
- Hvis du hver morgen vågner og forventer solskin, og det så regner hele sommeren, så bliver du skuffet.
- Hvis du søger et job, som du føler dig kvalificeret til, men får afslag, så føler du dig som en fiasko.
- Hvis du håber på, at din ven/veninde skriver til dig på din fødselsdag, men han eller hun glemmer det, så føler du dig svigtet.
På de lidt større linjer kan det handle om:
- Hvis du hver dag står op og håber på, at føle velvære, men du lider af kroniske smerter, så bliver du ærgerlig og ked af det.
- Hvis du ønsker dig rigdom, men har et helt almindeligt godt job, så føler du måske jalousi over for din rige onkel.
- Hvis du hver dag drømmer om at vågne lykkelig, men også føler smerte, tristhed og tomhed, så bliver du mismodig.
Lidelse er i følge yogatraditionen afstanden mellem den vi er, og den vi ønsker at være. Eller det vi har, og det vi drømmer om. Eller det liv vi lever, og det liv vi ønsker at leve.
Lidelse er, når vi kommer ud af sync med vores virkelighed og forventer mere og andet. end vi har.
Accept er vejen til mindre lidelse
Så hvordan håndterer vi lidelse?
Det gør vi ifølge yogafilosofien med accept.
At acceptere tingenes tilstand og se virkeligheden i øjnene, som den nu engang er.
DIN VIRKELIGHED!
Ikke din vens. Ikke din kærestes. Ikke din nabos. Ikke Instagrams virkelighed.
Men din virkelighed og de omstændigheder, der er i den.
Det er lettere sagt end gjort.
Og eksemplerne ovenfor tydeliggør da også, at der er nogle omstændigheder i livet, der er meget lettere at acceptere end andre.
Vi kan nok rimelig hurtigt komme overens med, at det regner. Og vi kan med lidt tid acceptere, at vi ikke fik det der job.
Men sygdom, ulykke og død er svært at acceptere.
Alligevel bliver vi nødt til det.
For hvad er alternativet?
Det er kamp. At kæmpe imod livets gang.
Og det trækker virkelig meget energi og mange ressourcer.
Så vi må overgive os til livet. Og finde fred med det, som det er.
Og det er en stor del af hele yogaens projekt: At hjælpe os til at finde fred med livet, som det er.
Er der mon noget i dit liv, som du skal acceptere og finde fred med?
