Yoga Amager

Sådan får du ro på nervesystemet/Gratis afspænding

Yogaworkshop restorativ yoga

Foråret er endelig over os. Et forår som føles endnu mere tiltrængt end nogensinde før.

Har du det mon også sådan?

Det er som om det er flere år siden, det rigtig har føltes som forår – i hvert tilfælde inde i mig.

Solens stråler rammer mig på en ny og mere intens måde. Naturens små forårstegn bemærker jeg mere opmærksomt. Fuglenes fløjten fanger mine ører, mere end den plejer.

Jeg mærker og værdsætter forårets komme særligt meget i år.

De forsømte forår 


Det er som om de sidste par år med corona har føltes som en lang vinter. Som om mørket aldrig rigtig slap helt, fordi vi ikke vidste, hvor længe vi kunne nyde friheden, inden endnu en nedlukning ramte os.

Som ny selvstændig yogalærer må jeg sande, at jeg har været mere ramt af coronakrisen, end jeg ville ønske.

Usikkerheden og uforudsigeligheden har fået lov til at kravle ind under huden på mig og påvirke mig i en grad, som jeg først for alvor mærker nu.

Mit nervesystem er ekstra vågent, fordi jeg nu igennem de sidste to år har indstillet det på at være omstillings- og handlingsparathed på næsten daglig basis.

Spørgsmålene og bekymringerne har stået i kø:

Må jeg undervise mine yogahold?
Skal vi være færre på holdene?
Skal der være 2 meter fra næsetip til næsetip?
Skal vi have masker på til og fra yogamåtten?
Skal vi spritte af? Hvordan og hvor meget?
Kan jeg undervise online? Og hvordan gør jeg mon det?
Vil folk melde sig til yoga i en coronatid?
Kan jeg søge kompensation og hvordan?

Mister jeg nu det hele?

Du kender det sikkert fra dig selv – i større eller mindre grad. Dine bekymringer er nogle andre, men corona-epidemien har påvirket os alle på den ene eller den anden måde.
Og nu er coronakrisen gledet lidt i baggrunden, fordi en ny krise har ramt verden.

Det føles helt ubærligt. Og det gør ikke nervesystemet mindre vågent.

At få ro på nervesystemet


Det autonome nervesystemet består helt kort at to dele:

Det sympatiske og det parasympatiske, som ligesom består af to gear.

Det sympatiske nervesystem er aktivitetsgearet. Det aktiveres, når vi skal præstere, når vi oplever farer, bliver bange, usikre etc.

Det parasympatiske nervesystem er hvilegearet. Det er aktivt, når vi er rolig og aslappet, føler os trygge og har det godt.

Når man gennem længere tid har følt sig usikker, presset, bange, overbelastet etc., så bliver det sympatiske nervesystem mere eller mindre permanent aktivt.

Kroppen sætter sig op til at kæmpe eller flygte og man kommer i en stresstilstand.

Det bliver svært at finde ro.

Du sover måske dårligt.

Du føler uro.

Du er sensitiv.

Du føler dig kronisk træt.

Måske ked af det. mm.

Corona-krisen har for nogle af os sat sig som en overbelastning eller måske ligefrem stresstilstand i kroppen i mere eller mindre alvorlig grad.

Måske kombineret med andre faktorer i vores liv.

Og hvad kan vi så gøre ved det?

Restorativ Yoga 


Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er årsag til, at du føler dig overbelastet eller stresset. Hvis du bliver ved med at udsætte dig selv for det, der belaster eller stresser, så vil du højest sandsynligt blive ved med at befinde dig i en stresstilstand.

Coronakrisen har ingen af os kunne gøre noget ved.

Men der er som regel andre faktorer i vores liv, som vi har indflydelse på og kan ændre.

Og med de rigtige værktøjer kan du hjælpe kroppen ned i hvilegearet og aktivere det parasympatiske nervesystem.

Nogle af os har nemt ved at skifte mellem aktivitets- og hvilegearet, mens andre af os skal bruge længere tid på at få nervesystemet i ro efter en stresset periode. Yoga er for mange af os en god vej til at få ro på nervesystemet.

Yogaworkshop restorativ yoga

Og der er en særlig yogaform der er specialdesignet til at aktivere hvilegearet, nemlig Restorativ Yoga eller yoga i hvile.

I starten af året tog jeg en uddannelse i Restorativ Yoga.

Restorativ yoga er en helt blid og rolig yogaform, hvor du ligger stille i yogastillinger, mens du bliver støttet og holdt af udstyr.

Du bliver i stillingerne længe, så kroppen får tid til at give efter og give slip, og du kommer ned  i hvilegearet.Og Restorativ Yoga er derfor eminent til at sænke vores stressniveau.

Jeg aftholder løbende workshops i Restorativ Yoga , og i efteråret 2022 sarter jeg også et Restorativt yogahold.

Se mine workshops her 

Se mine yogahold her

Gratis afspænding 


En anden fantastisk måde at berolige nervesystemet er ved at lave en afspænding. En afspænding der får kroppen til at give lidt slip og sindet til at stilnes.

Og her får du en guidet afspænding, som du kan bruge lige, når du vil. Du kan lave den i sengen, på sofaen, på yogamåtten eller hvor det nu passer dig.

Det er en liggende afspænding og du får måske brug for:

  • Et tæppe

  • En pude

  • En øjenpude/klud til at lægge over øjnenen

Afspændingen tager 13 min. og jeg guider dig både ind og ud af afspændingen.

Rigtig god fornøjelse!

Maria

Måske er du også interesseret i...

Maria Toronczyk

Yogalærer

Her finder du inspiration til at få lidt mere yoga ind i din hverdag. Det kan være yoga-øvelser, viden om krop og sind eller inspiration til en hverdag med mere velvære og ro. 

God læselyst!

Maria

Mine favoritter
Udforsk
Nyheder

Få inspiration og nyhder fra Yoga Amager direkte i din indbakken.

Nyheder

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få yoganyheder fra Yoga Amager direkte i din indbakke

Tjek dit spamfilter, hvis ikke du modtager mail fra mig.