Yoga Amager

Venlighed og karma

Jeg ønsker for os alle, at 2023 må blive et år fyldt med kærlighed, fred og venlighed. 

Venlighed er måske nok et lidt gammeldags ord – jeg tror i hvert tilfælde ikke, at jeg har hørt nogle af mine børn bruge det. 

Måske ville de sige nice, ordentlig sød eller noget i den retning….

Men for mig er venlighed et meget centralt begreb og en af mine helt grundlæggende værdier. 

Jeg tror simpelthen helt grundlæggende på, at hvis vi møder verden med venlighed, så får både vi, og dem vi møder det bedre. Og med venlighed bliver verden et bedre sted at være. 

  • Venlighed avler venlighed. 
  • Smil til verden og den smiler til dig. 
  • Vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig. 

Vi kender dem godt alle sammen – vendingerne, der minder os om at være venlige – men hvordan hænger det mon sammen? 

Karmaloven – dine handlinger er som en boomerang 


Du har sikkert hørt nogle sige noget om god og dårlig karma. Men hvad betyder det egentlig?

Karmaloven siger:

alt, hvad du gør mod andre, virker tilbage på dig selv. Det vil sige, sender du god energi, glæde og venlighed ud i verden, så får du også venlighed tilbage. 

Det er, ifølge yogatraditionen, en måde hvorpå naturen og universet opretholder orden, skaber balance og harmoni. 

Men! Og der er et vigtigt men:

Du må gøre alle dine handlinger uden forventninger om et udbytte, uden forventninger om at få noget til gengæld eller opnå noget. 

Dine handlinger skal således både være venlige og uselviske. For du ved aldrig, hvornår karma rammer dig. Måske med det samme. Måske om flere år. Måske i et andet liv – hvis man altså tror på reinkarnation… 

Det er som en boomerang du kaster ud i verden og en dag vender den tilbage med samme kraft og intention, som du sendte den ud med.

Uanset om du tror på karmaloven eller ej, så kommer den et vigtigt budskab, som jeg holder af:

  • Vi skal være ordentlige og venlige overfor hinanden.
  • Vi skal hjælpe hinanden – uden forventning om noget retur.
  • Vi skal løfte og støtte hinanden – også vores konkurrenter, fjender og modstandere.
  • Vi skal tale pænt til hinanden – og endnu pænere til dem, vi er uenige med.
  • Vi skal give – uden forventning om at modtage.

Må 2023 være et år fyldt med venlighed, kærlighed og masser af god karma. 

Kærligst Maria

Måske er du også interesseret i...

Maria Toronczyk

Yogalærer

Her finder du inspiration til at få lidt mere yoga ind i din hverdag. Det kan være yoga-øvelser, viden om krop og sind eller inspiration til en hverdag med mere velvære og ro. 

God læselyst!

Maria

Mine favoritter
Udforsk
Nyheder

Få inspiration og nyhder fra Yoga Amager direkte i din indbakken.

Nyheder

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få yoganyheder fra Yoga Amager direkte i din indbakke

Tjek dit spamfilter, hvis ikke du modtager mail fra mig.