Forårsretreat Smidstrup Strand 2027
- byd foråret velkommen med et yogaretreat
Kom med på forårsretreat til Smidstrup Strand i 2027, hvis du er til:
Yoga med havudsigt?
Danmarks smukkeste solnedgange?
Gåtur langs vandet?
Lækker mad?
Overnatning i enkeltværelse med eget bad/toilet?
Ro og fred?
Pris: 3799 kr. inkl. moms. Du får:
– overnatning i enkeltværelse med bad og toilet, alle måltider, 3-4 yogaklasser, guidet gåtur mm.
En weekend på Smidstrup Strand
I foråret tager vi en lille pause fra hverdagen og mødes på Smidstrup Strand Refugium til et døgn med yoga, natur, ro og nærvær.
Foråret er en tid, hvor lyset vender tilbage, dagene bliver længere, og naturen langsomt vågner igen. Mange af os mærker at energien vokser, vi får lyst til mere bevægelse, mere aktivitet og at komme ud i naturen efter vinterens mørkere måneder.
Det er den energi, vi læner os ind i på dette retreat.
Gennem yogaen inviterer vi kroppen til at vågne, skabe mere plads og bevægelighed og genfinde kontakten til den energi og livskraft, som allerede findes i os.
Vi arbejder med:
- at skabe plads til åndedrættet, så det kan bevæge sig frit og naturligt
- at vække kroppen blidt efter vinteren og skabe mere energi og lethed
- at løsne spændinger og skabe større bevægelighed
- at finde balance mellem aktivitet og hvile
- at skabe ro i nervesystemet og nærvær i nuet
Masser af yoga i et trygt rum
Du vil møde forskellige former for yoga, herunder hatha yoga, restorativ yoga (yoga i hvile), blide flows, pranayama (åndedrætsøvelser), meditation og yoga nidra (guidet dybdeafspænding).
Undervisningen er tilrettelagt, så der er plads til alle, uanset erfaring med yoga. Fokus er ikke på præstation, men på at mærke kroppen, skabe nærvær og give dig selv tid til bare at være.
Maria er din yogalærer gennem hele retreatet. Hun har mange års erfaring med at undervise i forskellige former for yoga og driver til daglig sit eget yogastudie på Amager.
Hendes undervisning er kendetegnet ved nærvær, omsorg og grundige instruktioner, som gør det let at følge med – også hvis du er ny til yoga. Maria lægger stor vægt på at skabe et trygt og inkluderende rum, hvor alle kan være med, og hvor stillinger og øvelser tilpasses den enkelte krop.
Målet er ikke at blive bedre til yoga, men at tage hjem med mere ro, mere energi og en følelse af at have gjort noget godt for dig selv.
Er du til mere blid yoga, så tag med i efteråret, hvor vi tager afsted på en helt blid weekend. Læs mere her
Hvad er et yogaretreat?
Retreat eller retræte betyder et tilflugtssted, hvor du kan trække dig tilbage for at finde ro, tid og plads til fordybelse.
At tilbringe en weekend på fordybelse, nærvær og selvomsorg kan gøre underværker i en travl hverdag. Det kan være lige præcis det pusterum, du har brug for.
Når der pludselig er masser af tid, ingen arbejdsopgaver, arrangementer, vasketøj eller indkøb på programmet, får du mulighed for at komme ned i gear, finde ro og hvile.
Du skal ikke forholde dig til noget, gøre noget eller være noget.
Maden bliver serveret på faste tidspunkter, sengen er redt og programmet for dagene er lagt. Du møder bare op og modtager:
- Masser af nærende yoga
- Forfriskende gåture i naturen
- Havdyp til dem der har lyst
- Sund og lækker mad
På yogaretreat på Smidstrup Strand bruger vi årstiderne til arbejde med vores energi. Vi bruger yogaen, naturen, havet, tiden og maden til at byde årstiderne velkomne.
Du kan deltage både alene og sammen med nogen. Og du kan deltage både som helt ny til yoga og erfaren yogi.
Læs om Yogaretreat for begyndere.
Smidstrup Strand Refugium
- et naturskønt åndehul
Rammerne
Vi tilbringer weekenden i det smukke og gamle Refugium fra 1920, som vi har for os selv. Refugiet er helt ideelt med sin beliggenhed på en naturgrund med udsigt over Kattegat tilbagetrukket fra byens larm og tempo og alligevel kun ca. 1 times kørsel fra København.
Vi bor alle sammen på enkeltværelser med eget bad og toilet, så du kan slappe af, sove godt og føle dig tilpas. Der er få muligheder for dobbeltværelse – prisen er dog den samme.
Yogaen finder sted i den smukke sal “Udsigten” med panoramaudsigt til hav og himmel.
Måltiderne serveres i den fine gamle strandvilla “Stenhuset”.
Refugiet ligger helt ned til stranden, hvorfra vi både bade, gå tur og finde ro for en stund.
Maden
Alle måltider er inkluderet og består af:
- Kaffe/the og lidt brød ved ankomst
- 1 x frokost (vegetarisk/fisk)
- Kaffe og kage
- Frisk frugt og vand hele dagen
- 1 x aftensmad (vegetarisk/fisk)
- 1 x morgenmadsbuffet
Har du allergi/intolerance for særlige fødevarer, tages der højde for dette, blot du oplyser det ved tilmelding.
Ønsker du andet at drikke end vand til dine måltider (vin, øl, sodavand), skal det tilkøbes på stedet.
Det siger tidligere deltagere
Foreløbigt program - halv weekend
Lørdag
10.0: Ankomst, indkvartering i værelser og kaffe/the
11.00: Yoga
12.30: Frokost
13.30: Gåtur
16.00: Eftermiddagsyoga
18.30: Middag
21.00: Aftenyoga
22.30: Godnat
Søndag
6.45: Morgendyp til de morgenfriske
7.30: Morgenyoga
9.00: Brunch
10.00: Fælles afrunding, tak for denne gang og hjemkørsel
Programmet er med forbehold for mindre ændringer.
Du bestemmer helt selv, hvor meget af programmet du vil deltage i.
Det praktiske
Tid og sted
Vi skal tilbringe weekenden i den skønne strandvilla på Refugium Smidstrup Strand, Sognevej 15, 3250 Gilleleje. Det tager ca. 1 time at komme dertil fra København.
Forår: 24.-25. april 2027
Målgruppe
Alle kan deltage uanset alder og erfaring med yoga, men du vil på dette retreat møde både flows, store yogastillinger, kraftfulde åndedrætsøvelser og meditation. Programmet tilpasses efter deltagerne, der melder sig, men har du fysiske begrænsninger, vil jeg anbefale, at du deltager på retreaatet i oktober 2027, som er helt blidt. Jeg er optaget af, at det skal være en god oplevelse at deltage, så er du i tvivl, om det er noget for dig, så kontakt mig endelig.
Yogaen
Der vil være 3-4 yogaklasser i løbet af weekenden.
Du møder kun helt blid yoga, restorativ yoga og yoga nidra.
Værelser
Vi indkvarteres alle i enkeltværelser med eget bad og toilet. Få muligheder for enkeltværelse. Værelserne er lyse, enkelt indrettet, har udsigt til naturen og egen indgang via overdækket gangareal. Hvert værelse har mindre terrasse med en kurvestol.
Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen. Men jeg vil gerne stå for at koordinere samkørsel i det omfang, det er muligt. Så skriv gerne om du kører i bil og kan have nogle med/eller ønsker en kørelejlighed.
Pris
3799 kr. Prisen indeholder moms som afregnes efter rejsebureau reglen. Prisen er inklusiv yoga, mad og indkvartering i enkeltværelse med eget bad og toilet. Depositum 2000 kr. betales ved tilmelding. Restbeløb betales senest den 24. februar 2027. Kan deles i to rater. Transport til og fra Smidstrup er ikke inkluderet.
Betingelser
Afmelding: Fortryder du din tilmelding senest 2 måneder før refunderes alt undtagen dit depositum. Fortryder du senere end dette, skal det fulde beløb betales og pengene refundere ikke. Du kan læse alle betingelserne under handelsbetingelser
Tilmelding
Tilmelding sker ved betaling af depositum i shoppen. Har du spørgsmål, så kontakt mig på info@yoga-amager.dk
Depositum:
2000 kr. betales ved tilmelding - ikke refunderbart
Det resterende beløb betales senest to måneder før.
Lidt om mig
Yogalærer: Maria Toronczyk
Maria står for al yogaundervisningen på dette Retreat.
Maria kan både undervise i helt blide yogaformer og i mere krævende yogastilarter. Fælles for hendes undervisning er hendes nærværende, legende og uhøjtidelige stil, hvor der både er plads til ro og fordybelse, sjov og grin.
Maria har en lang og grundig yogauddannelse bag sig samt masser af erfaring fra hendes ugentlige yogaklasser, workshops, retreats og enetimer, som giver dig de bedste betingelser for dine yogatimer.
Du kan læse om Maria her.
Yoga Amager er medlem af Rejsegarantifonden