Yogaworkshops og events
- Amager og København
Yogaworkshops og events på Amager og i København til dig, der ønsker at fordybe dig.
En yogaworkshop er en lidt længere yogaklasse på 2-4 timer, hvor vi har fokus på et tema, et område i kroppen, en yogastilling eller en yogaform. På en yogaworkshop har vi god tid til at komme i dybden og undersøge yogaen i egen krop og sind. Her kan du slippe hverdagen, fordybe dig og finde ro for en stund .
Et yogaevent er et særligt tilrettelagt arrangement med yoagen som omdrejningspunkt for en mindre eller større gruppe. Det kan være et firmaevent, en polterabend, en del af en venindedag eller noget helt andet.
Workshops
Workshop kan bestå af 2-4 timers yoga med et særligt fokus, vi fordyber os i. Det kan være skuldre, ryg, åndedræt eller noget helt andet.
Kortere forløb
Et kortere forløb kan f.eks. bestå af 3-5 ganges yoga hen over en periode for en fast gruppe medarbejdere/ deltager eller et åbent forløb, hvor alle kan deltage.
Enkeltstående events
Et enkeltstående yoga-event kan foregå i forbindelse med en medarbejderdag eller som et særligt arrangement for kunder, medarbejdere, en gruppe venner eller veninder.
Kommende workshops/events på Amager
Læs mere om workshops og events på Amager
For dig som samarbejdspartner
Yoga-workshops og -events for en gruppe af f.eks. medarbejdere, kunder eller veninder er en god måde at lave noget socialt og fysisk sammen.
Yoga får os tilstede i nu’et, beroliger vores nervesystem, giver fysisk og psykisk velvære.
En workshop eller et event kan tilrettelægges, så det passer præcis ind i jeres rammer og behov.
Det kan være som del af et større arrangement eller som et enkeltstående arrangement. Det kan være over flere gange eller bare en enkelt dag.
For dig som deltager
At deltage i en workshop eller et særligt event er en mulighed for at at afprøve nye yogaformer, fordybe sig og fokusere på noget bestemt eller afprøve yoga i en ny setting.
En workshop varer i 2-4 timer og har ofte et særligt fokus. Det kan være åndedrættet, skuldre, ryg, fødder og ben eller noget helt andet.
Et event kan foregå i sammenhæng med et andet arrangement eller i en særlig setting. Her får du mulighed for at prøve yoga på en ny og anderledes måde.
Samarbejdspartnere
Personen bag
Mit navn er Maria, og det er mig, der tilbyder dig yoga-workshops og events.
Jeg har en lang og grundig yogauddannelse bag mig på 2-år med masser af viden om anatomi, fysiologi, yoga og filosofi, som giver mig de bedste forudsætninger for at guide dig igennem yogastillingerne.