Yogahold på Amager

Hatha Yoga

Hatha Yoga

- Yoga for krop og sind

Tilmeldingen til mine yogahold åbner for nye deltagere den 1. december 2024, men du kan allerede nu skrive dig på interesseliste.  

Obs! Mine hold begynder i slutningen af januar pga rejse. Når du booker en plads på et af mine hold., får du to yogavideoer, som du kan lave hjemme i starten af januar og lige, når du har lyst! 

Du tilmelder dig et hold, men har mulighed for at komme på et af mine andre 5 hold, når du er forhindret i at komme på det hold, du er tilmeldt.  

Tirsdag kl. 17.45-19.15

Torsdag kl. 16.00-17.30

Hatha Yoga er den ældste fysiske yogaform. I Hatha Yoga  kombinerer vi det varmende, styrkende og fysiske med det kølende, blide og psykiske. Og vi søger at balancere alt dette for at opnå mere harmoni, ro og frihed – fysisk såvel som mentalt. 

Ofte har jeg et særligt fokus, som løber som en rød tråd gennem undervisningen og giver dybde i og sammenhæng mellem yogaklasserne . Det kan f.eks. være udvalgte dele af yogafilosofien, yogastillingerne en for en, kroppen bid for bid etc. 

Uanset, hvilket fokus vi har, så arbejder vi altid med: 

  • Åndedrætsøvelser
  • Asanas – fysiske yogastillinger 
  • Pranayama – åndedrætsteknikker 
  • Meditation 
  • Afspænding 

I den fysiske yogapraksis møder du alle de klassiske yogastillinger:

  • stående stillinger
  • bag- og foroverbøjninger
  • rotationer
  • balancestillinger
  • mm

Vi arbejder både med enkeltstående og statiske øvelser, hvor vi bliver i stillingerne noget tid for at mærke stillingerne og deres effekt og holder pauser mellem stilling, så der også er tid til at mærke kroppen. 

Vi arbejder også med små lette flows, hvor stillingerne kombineres og udføres i samspil med åndedrættet. Her får varmen lov til at brede sig og kroppen sættes lidt mere fri.

Du vil også møde masser af blide stræk, boldmassage mm. Og vi slutter altid med en god lang afspænding.

Du kan læse mere om mig og min baggrund her 

Målgruppe

Hatha Yoga er for dig, der holder af yoga i et roligt tempo med tid til at komme godt og sikkert ind i stillingerne. Du behøver ikke at have erfaring med yoga - jeg guider dig hele vejen.

Tid

Tirsdage kl. 17.45-19.15 - i alt 17 gange fra den 21. januar - 27. maj 2025 (ingen yoga i uge 7 og 16). / Torsdage kl. 16.00 17.30-i alt 16 gange fra den 23.januar - 22.maj 2025 (ingen yoga i uge 7 og 16).

Sted

Yoga Amager, Ebertsgade 2, 2. sal, 2300 København S.

Prøvetime

Du er velkommen til en prøvetime, hvis der er plads på holdet. Den koster 149 kr., som betales forud for timen. Hvis du tilmelder dig resten af sæsonen fratrækkes prøvetimen prisen.

Vilkår

Du køber en plads på et hold og sikrer dig dermed, at du altid kan komme til yoga. Er du en dag. forhindret i at deltage på det hold, du er tilmeldt, har du mulighed for at deltage på et af de andre hold. Din tilmelding er personlig og bindende, hvorfor pengene ikke refunderes.

Pris

2.250 kr. for 17 gange + 2 videoer, 2.195 for 16 gange + 2 videoer. OBS. Melder du dig senere i sæsonen justeres prisen. Er økonomien stram, kan du betale i rater. Ønsker du det, så send mig en mail info@yoga-amager.dk

Det siger mine deltagere